Konferencebord DO1100

DO1100 bordserien er designet af B& O designer Anders Hermansen. Bordserien er det mest alsidige og fleksible møde- og videokonference bordsystem i verden. Bordsystemet kan imidlertid også anvendes som kantinebord, arbejdsbord, ståmødebord eller af private som eksklusivt spisebord.

DO1100 bordserien er designet med fokus på de små detaljer. En massiv drejet aluminiumsdisk udgør det mekaniske samlingspunkt for fødder, sarg og søjler. Bordseriens fleksible og stærke konstruktion kan tilpasses alle rum og situationer. Søjleprincippet muliggør optimering af stoleplads rundt om bordet. Bordet er udført i kompromisløse materialer med hovedvægt på aluminium. Fod, stilleskruer og disk er som standard udført i poleret aluminium, men kan pulverlakeres, så bordet fremstår i monocolour.

Søjlerne leveres som standard i sort eller hvid. Fødder i poleret aluminium.

For at kunne tilgodese vore kunders ønsker og krav til IT- og AV-udstyr, er bordserien udviklet med et konstruktionssystem, som tillader skjult træk af kabler hele vejen fra kabelbakken under bordpladen igennem bordsøjlen direkte til gulv.

Kabelbakker i stål leveres sortlakeret. Kabelbakkerne har mekanisk åbning (kan åbnes 80 grader) og har rigeligt plads til elstave og overskuds-kabel. Kabelbakkerne monteres under kabelklapperne.

Kabelklapper leveres enten i samme materiale som bordpladerne eller i aluminium. Kabelklapper leveres som enkeltklapper, dobbeltklapper eller med egen patenteret enkeltklap, som åbner til begge sider. Runde borde med enkeltsøjle fra Ø 110-160 cm kan leveres med centerplaceret kabelklap og integreret kabelbakke.

Produkt billeder